Karlebo Mølles inventar:

Takket være førstelærer Jakobsens initiativ og foreningens hurtige overtagelse af møllen (se afsnittet Møllens historie) er det meste af dens inventar bevaret i rimelig velbevaret.

Kælderen
I det østre kælderrum hænger der en cylinder til en triør under loftet. Dens funktion har været at rense kornet for ukrudtsfrø. Man har udnyttet det forhold at frø af ukrudt er runde, mens korn er aflangt. Det er usikkert om triøren hænger på sin oprindelige plads.
Endvidere ses gangtøjet til den lille kværn, der står på loftet ovenover.

Broloftet
Har navn efter de kraftige stolper, der bærer de to store kværne på kværnloftet.
Bag en lille lem i den ene stolpe gemte mølleren sit ur for at undgå at få melstøv i det.
Mellem stolperne ses letteværkerne. Disse gjorde det muligt at løfte og sænke den øverste sten (løberen) i kværnen, alt efter hvor groft eller fint man ønskede kornet malet.
Broloftet indeholder desuden 2 sigter, en Ascani, der kunne sigte melet fra den ene kværn i 3 finheder. Sigtens sidste udløb er til kornets skaller. Den anden sigte er en tromlesigte, der var forbundet med spidsemaskinen på kværnloftet.
Under loftet ses det gangtøj, der forbandt el-motoren, der stod i kælderen, med kværnen, spidsemaskinen og de to sigter.

Kværnloftet
er domineret af de to store kværne. Gruttekværnen, der står nærmest trappen fra broloftet, var til grovmaling, grutning, af korn til dyrefoder. Den anden kværn, melkværnen, kunne anvendes til både grutning og til melfremstilling. Det er den, der står i forbindelse med Ascani - melsigten.
Den kegleformede indretning er en såkaldt spidsemaskine. Desværre mangler der dele til den. Der må have været en tragt, 'tilslag' på møllersprog, der førte kornet ned i den. Her blev det slynget rundt med stor hastighed. Maskinen har virket som en slags rivejern, hvilket man kan mærke indvendigt i den.

Spidsemaskinen blev anvendt til to formål:
1) At afrive den sorte spids som hvedekorn fra naturens hånd er forsynet med. 
Det skete ud fra et ønske om at hvedemel skulle være så hvidt som muligt.
2) At afrive skallen af bygkorn, der blev så blev 'forvandlet' til byggryn. 
Byggrød var tidligere en almindelig spise.
Fra spidsemaskinen gled kornet ned i tromlesigten, hvor de uønskede dele blev skilt fra.

Under loftet ses det store stjernhjul, der fordeler kraften til kværne og spidsemaskine. Forskellen i diameter på stjernhjulet og kværnenes mindre stokkehjul bevirker en forøgelse af den hastighed, hvormed kværnene kører.
Det samme gør sig naturligvis gældende m.h.t. spidsemaskinen.

Hejseværksloftet
Ved hjælp af de to vandretliggende stokke har mølleren kunnet hejse de fyldte kornsække op i møllen. Stokkene har midtpå været forsynet med et tov eller kæde, der gik ned til gennemkørslen. Ved hjælp af et andet tov i stokkens ene ende har mølleren fra kværnloftet kunnet bringe stokkens hjul i kontakt med møllens hovedaksel, hvorved tovet/kæden blev rullet op om stokken. Man må endvidere forestille sig at møllen har været forsynet med lemme i bro - og kværnloft.

Hatteloftet
Her dominerer det store hattehjul. Det sidder fast på vingernes kraftige aksel. Fra hattehjulet overføres kraften til det langt mindre krondrev, der er forbundet med møllens hovedaksel. Dennes omdrejningshastighed forøges derved væsentligt.
Rundt om hattehjulet sidder persen. Det er møllens bremse. 
Den betjenes nede fra jorden med den kæde, der hænger på bagsiden af hatten..
Håndsvinget, der ligger på gulvet bruges, hvis man ønsker at dreje hatten manuelt.