Fredensborg Møllelaug
Fredensborg Kommune

Alle medlemsadresser modtager møllenyt pr. mail eller post

Gennem møllenyt kan man få et overblik over det der aktuelt rører sig, og få en form for dagbog siden laugets stiftelse
Efterhånden vil alle møllenyt siden laugets start blive lagt her på siden.

Luk op som pdf-fil ved at klikke på linket:

2017:                                          2016:

Møllenyt 2017 nr. 11        Møllenyt 2016 nr. 6       
Møllenyt 2017 nr. 10        Møllenyt 2016 nr. 5       
billeder med nr. 10           Møllenyt 2016 nr. 4       
Møllenyt 2017 nr. 9
          Møllenyt 2016 nr. 3       
Møllenyt 2017 nr. 8          Møllenyt 2016 nr. 2       
Møllenyt 2017 nr. 7          Møllenyt 2016 nr. 1       
Møllenyt 2017 nr. 6          
Møllenyt 2017 nr. 5          
Møllenyt 2017 nr. 4
          
Møllenyt 2017 nr. 3          
billeder med nr. 3             
Møllenyt 2017 nr. 2          
Møllenyt 2017 nr. 1          

 

 

 

 

 

 

 


Året 2014:

Karlebo Mølle har haft åben mølle 8 gange i løbet af året, desuden har der været 5 omvisninger for forudbestilte grupper
Samlet har vi haft omkring 700 gæster i årets løb.

Fra skoler i Fredensborg kommune, især Fredensborg Udeskole, har der i år været 9 undervisningsforløb i og omkring møllen. 
Her har omkring 360 elever og lærere deltaget.


oktober 2014: Der har været åben mølle 4 dage i forbindelse med efterårsferien 
Karlebo Udeskole har haft endnu 2 hold til undervisning ved møllen.


september 2014:
4 hold fra Fredensborg Udeskole har haft undervisning ved og i Karlebo Mølle.
Medlemsblad 3.årgang nr. 2 blev omdelt / udsendes.


august 2014:

Der blev holdt åben mølle tre dage i forbindelse med Karlebodagene, samt søndag den 17.august..

Møllepasserne har nu aftalt en fast mødedag tirsdag, se mere her 

Husk også at der er åben mølle søndag den 14.september mellem kl. 10 og 15

Alle byrådets medlemmer, samt medlemmer af Fredensborg Møllelaug var indbudt til en helt særlig oplevelse ved Højsager Mølle tirsdag den 19.august. De 26 deltagere fik en grundig information om de skader der er sket, og om de nødvendige reparationer for at genskabe denne kulturelle bygning. 
Efterfølgende var der spisning i et unikke rum som selve møllekroppen i øjeblikket udgør.


juli 2014:
Søndag den 20.juli havde Karlebo Mølle åbent mellem kl. 10 og 15 

Den årlige sommertur for alle møllelaugets medlemmer fandt sted lørdag den 12.juli.
Temaet i år var "tre forskellige mølletyper" og 26 deltagere nød turen i det gode vejr.


juni 2014:
På mølledagen søndag den 15.juni havde Karlebo Mølle åbent mellem 10 og 15. 

Møllepasserne bygger et nyt rækværk til publikumssikring omkring Karlebo Mølle 


maj 2014:
Søndag den 18.maj havde Karlebo Mølle åbent mellem kl. 10 og 15 

Møllepasserne mødtes 7.maj til en sikkerhedsinstruktion og for at klargøre Karlebo Mølle


marts 2014:
Foredragsaften med efterfølgende generalforsamling den 13.marts på Fredensborg Bibliotek.
Medlemsblad 3.årgang nr. 1 blev omdelt / udsendes.

Arkivar og medlem af projektgruppen Lise Schifter fortalte om projektet SAVE - registrering af bevaringsværdige og fredede bygninger, og dets betydning for kommunens bygninger og indbyggere. 
På generalforsamlingen blev vedtaget enkelte justeringer af vedtægterne; Ove Hansen indgik i bestyrelsen i stedet for Vagn Hansen, og Marianne Petersen blev suppleant i stedet for Vibeke Fenger.

januar 2014 
Møllebakken ryddes
Bakken omkring Karlebo Mølle bliver i januar måned ryddet så udsigten genskabes og der kan komme jævn vind til vingerne.

Møllepassermøde.
Møllepasserne samledes den 12.januar til nytårssammenkomst


november 2013
Medlemsblad 2.årgang nr. 2 blev udsendt til alle medlemmer.

Nordea Fonden har ydet et tilskud på 25.000 kr. som skal anvendes til at genskabe rækværket omkring Karlebo Mølle. Arbejdet vil blive udført i løbet af foråret 2014


oktober 2013
Åben mølle. 
Efterårsferien bød på mange muligheder, og vi valgte at åbne Karlebo Mølle for publikum to dage i uge 42:
Tirsdag den 15.oktober mellem kl. 10 og 12 og Torsdag den 17.oktober mellem kl. 14 og 16
Efterfølgende blev møllen rigget af for vinteren.


september 2013
Højsager Mølles skader.
Den officielle genindvielse af de to møller, Højsager Mølle og Karlebo Mølle den 8.september er aflyst. Da der var konstateret store rådskader i Højsager Mølle. Den skal nu adskilles så de rådne bjælker kan blive udskiftet.


august 2013
Åben mølle
Søndag den 4.august holdt Karlebo Mølle åbent i forbindelse med Karlebo Sommerfest og der blev kørt med møllen som vinden tillod det. Der var et meget fint besøgstal.


juli 2013
Medlemsarrangement.
Lørdag den 13.juli 2013 blev der arrangeret en fælles sommertur for medlemmer af møllelauget.
Turen gik bl.a. til - måske landets sidste - møllebyggerværksted, samt  til Lumsås Mølle. 
25 medlemmer deltog i en hyggelig og lærerig sommertur med familien.
Nærmere om turen kan læses og ses ved at følge linket her 

Karlebo Mølle køreklar.
Tirsdag den 9.juli 2013 kunne vi for første gang i 67 år sætte sejl på Karlebo Mølle. 
Desværre var det næsten vindstille, så vingerne drejede ikke mange omgange.


juni 2013
Den nationale mølledag.
På den nationale mølledag, søndag den 16.juni 2013 var begge møller åbne:
Karlebo Mølle mellem kl. 10 og 13 og Højsager Mølle mellem kl. 14 og 17.
Møllepasserne var til stede og fortalte om møllerne og renoveringen, og der bliver lejlighed til at komme ind og se mølleværket indvendigt. 
Da renoveringsarbejderne desværre endnu ikke var helt færdige, kunne der ikke køres med møllerne.


april 2013
Møllepassermøde.
Lørdag den 27.april 2013 mødes møllepasserne fra begge møller ved Højsager Mølle for at planlægge forårets aktiviteter og vedligeholdelsesarbejder. Der skal også lægges en plan for åbningstider i sommerhalvåret.
Alle interesserede er velkommen.

Møllepasserkursus.
12.-13.april 2013 deltog 7 af vore møllepassere i et kursus, hvor der blev givet såvel en historisk baggrund for mølleriet i Danmark, som det mere praktiske omkring vedligeholdelse, sikkerhed og betjening, når møllerne skal bruges.


marts 2013
Medlemsmøde og generalforsamling
blev afholdt torsdag den 21.marts på Humlebæk skole, Baunebjergvej 401. Samtidig blev medlemsblad 2.årgang nr. 1 omdelt / udsendt

Sidste del af renoveringen går i gang. Mandag den 4.marts gik møllebyggeren i gang med den sidste del af den store renovering af Højsager Mølle. Arbejdet forventes at være3 afsluttet indenfor ca. 3 måneder.
Arbejdet med renoveringen af Karlebo Mølle er fortsat i gang.


til forsiden

december 2012

Medlemsblad
I begyndelsen af måneden har vi udsendt det første nummer af medlemsbladet "Møllerne i Fredensborg Kommune" 1.årgang nr. 1

Begge møller står stadig vingeløse og uden den traditionelle belysning på Højsager Mølle. 
På møllebyggernes værksteder arbejdes der på de nye vinger, og snart skal hatte og krøjeværker ordnes ved begge møller.


3.november 2012

Vinterfodringen nær Højsager mølle er nu i gang. Hver dag mellem ca. kl. 12 - 13 kan du se flokke af rovfugle sværme over en nærliggende træbevoksning. Læs mere her.

Begge møller er nu vingeløse, fordi det i forbindelse med renoveringerne har vist sig, at vingerne er så angrebne af svamp og råd, at de skal udskiftes helt. Karlebo mølle vil blive genskabt med sejlførende vinger og Højsager mølle vil få klapvinger, som den tidligere har haft i dens aktive periode.



6.oktober 2012

Møllelaugets første fællesarrangement samlede næsten halvdelen af medlemmerne til en studietur hvor Frilandsmuseets Møllerlaug fremviste de fleste af museets møller.
Ca. 35 personer benyttede denne unikke lejlighed til at tage familien med på en tur til Frilandsmuseet, og især opleve de mange forskellige mølletyper, der har været en del af hverdagen i gamle dage. Se billeder og lidt notater fra turen ved at klikke her. 


29.september 2012

Sponsorat
Fredensborg Møllelaug har i dag modtaget 1.500,- som Nivå Center Fonden har sponsoreret, så vi kan indkøbe et nyt Dannebrogsflag til den 15 meter høje flagstang ved Højsager Mølle.
Tak til fondens bestyrelse.


opdateret juli 2012

Erhvervspraktik
Frilandsmuseets Møllerlaug har tilbudt at vore møllepassere kan deltage som "erhvervspraktikanter" på udvalgte datoer i efteråret

Restaurering af Karlebo mølle er i gang, men bliver først synlig udefra i løbet af august måned.
Det bliver Højsager mølles tur når Karlebo mølle er færdig, formodentlig med opstart omkring primo oktober.


opdateret juni 2012

Det forlyder at renoveringen af Karlebo mølle går i gang i løbet af juli måned. 
Højsager mølle er åben onsdage kl. 14 - 17
i perioden fra den 4.juli til og med den 8.august 


opdateret april 2012

Efter vurdering af  de indhentede tilbud på reparationsarbejderne har kommunen besluttet at arbejdet skal udføres af Rudkøbing Både - og Møllebygger. Vi forventer, at arbejdet går i gang lige efter Den nationale Mølledag søndag den 17.juni. 


opdateret marts 2012

Vi har netop fået oplyst, at kommunen har fundet midler til reparation af begge møller.
Derfor håber vi nu, at de nødvendige reparationer kan udføres indenfor de kommende måneder. 


til forsiden