Historiske møllers venner
Fredensborg Møllelaug
Fredensborg Kommune

Karlebo møllernes historie

Der har været drevet møllerivirksomhed i Karlebo gennem flere hundrede år.
Før møllerne måtte man på de enkelte gårde male melet til brødbagningen ved hjælp af en håndkværn - et trivielt og hårdt arbejde, som det derfor ’naturligvis’ blev overladt til kvinderne at udføre.

Vandmølle
Det var et stort fremskridt, da man fandt på at anvende det rindende vand til at drive en kværn.

Den første mølle i Karlebo var således også en vandmølle, omtalt i 1582, hvor den blev fæstet af en Søffren (Søren) Nielsen.
Den lå lidt sydvest for den nuværende mølle og blev drevet af vandet fra den lille bæk, Bassebækken, der her var opstemmet af en dæmning.
Der har været tale om en såkaldt græsmølle, hvilket betød at møllen kun måtte køre fra slutningen af september til slutningen af marts.
Stigbordet, der holdt vandet tilbage i mølledammen skulle være hævet i sommerhalvåret for at afgrøderne - græs og korn - langs vandløbet ikke blev oversvømmet.
Fra slutningen af 1600-tallet har vi en beskrivelse af vandmøllen.
Den befandt sig i et hus, der var bygget ud over Bassebækkens udløb fra dammen. Foruden møllen rummede huset en stue og et lille kammer.
Vandhjulet var 3 3/4 alen, dvs. ca. 2,35 m, højt.

Stubmølle
Åbenbart har vandmøllen ikke kunnet dække efterspørgslen, sandsynligvis på grund af for ringe vandføring i bækken, for i 1723 fik mølleren tilladelse til at udbygge sin virksomhed med en vindmølle.
Det var en stubmølle, dvs. en mølle, hvor man måtte dreje hele møllehuset, når vingerne skulle op mod vinden.
Ved at placere møllen på den nærliggende ca. 50 m høje og stejle bakke, har man kunnet udnytte vinden optimalt.
Mindre heldig var placeringen for de heste, der skulle trække vognene med deres last af fyldte kornsække op til møllen.
Denne var forsynet med to kværne, og med god vind kunne der males 3 - 4 tønder korn i timen.
(1 tønde korn vejer ca. 100 kg, afhængig af kornsort og kornets fugtighed)

  

Fig. 1: Udsnit af kort fra 1811 med mølledammen og Bassebækken, der snor sig gennem landskabet.
Ved dammens udmunding ses vandmøllen mellem de to røde bygninger. 
Øverst på bakken troner stubmøllen (Fredensborg Arkiverne)

Hestemølle
I 1820’erne blev vandmøllen helt opgivet og erstattet af en hestemølle med to kværne, der kunne male en tønde korn i timen.
De to kværne blev trukket af heste, der gik rundt i en omgang. Ved hjælp af tandhjul og aksler blev kraften så overført til kværnene.
Hestemøllen har formentlig kun været brugt, når der var travlhed, eller vindmøllen ikke kunne køre på grund af for lidt eller for megen vind.

Hollandsk mølle
I januar 1835 brændte stubmøllen i en storm, men allerede i juli samme år kunne den nuværende hollandsk mølle tages i brug.
Fordelen ved denne mølletype er, at kun møllehatten skal drejes, hvilket betyder at møllen kan gøres større og derved indeholde mere maskineri.
Mølletypen kaldes jordhollænder, idet påsætning af sejl på vingerne og betjeningen af møllens bremse (perse) sker fra jorden.
Beliggenheden på bakken, der blev kaldt Bassebjerg, gjorde, at den nederste etage med gennemkørslen kunne graves ned i jorden.
Derved var det knap så besværlig for vognene at komme op til møllen. Da møllen har kælder betegnes den også som kældermølle.

Oprindelig var vingerne forsynet med sejl, og hatten måtte drejes manuelt, når vingerne skulle op mod vinden.
Møllen er imidlertid blevet moderniseret flere gange.
Den bådformede hat blev forsynet med en vindrose, der sørger for at vingerne altid vender mod vinden. Samtidig blev vingerne forsynet med lameller. 

Efter at der omkring 1860 var indført fri næring i landet ,blev mølleriet udvidet med bageri, brændevinsudsalg, urtekramhandel og spækhøkeri.
Når bønderne kom for at få malet deres mel, kunne de jo lige så godt bruge ventetiden til at købe, hvad de stod og manglede.

Fig. 2: Foto fra før 1906. Det ældste kendte foto af Karlebo Mølle. 
Bygningerne neden for møllen er den gamle møllegård, der brændte i 1906.
(Fredensborg Arkiverne)

Motordrevet kværn
I 1906 brændte møllegården og hestemøllen. Gården blev genopført, men ikke hestemøllen.
Som erstatning for den, fik man på møllens nederste etage, broloftet, opsat en lille kværn, der blev trukket af en petroleumsmotor, som stod i et lille hus tæt ved møllen. Kun husets fundament er bevaret.    

Fig. 3: Foto fra ca. 1910.
Det fremgår at møllens vinger var sejlførende, og at den blev krøjet manuelt.
Til venstre i baggrunden anes den nye møllegård. 
Bygningen foran rummede bageri (bagerst) med udsalg og forrest bolig for bagersvenden.
Bemærk hvor frit møllen står på bakken. Fredensborg Arkiverne)

Selve møllen blev moderniseret flere gange.
Engang i 1900-tallets begyndelse blev den forsynet med en vindrose, der drejede hatten, så vingerne hele tiden stod mod vinden.
Samtidig blev vingerne forsynet med jalousier, der åbnede eller lukkede sig alt efter hvor meget eller hvor lidt det blæste.
Det betød en stor arbejdslettelse for mølleren. Systemet kan ses i funktion på Højsager Mølle.

 

Fig. 4: Foto fra ca. 1915.Vingerne er nu blevet udstyret med jalousier, og vindrosen,
der ses oven over møllehatten, sørger for at de altid står op mod vinden.
I den lille bygning til højre stod petroleumsmotoren, der trak den lille kværn.
Kraften blev overført gennem en aksel, der lå i en kanal under jorden. (Fredensborg Arkiverne)

El-motor
I 1923 blev der installeret en el-motor i kælderen. Den har kunnet trække den ene af de store kværne med tilhørende melsigte og spidsemaskinen med tilhørende tromlesigte. Det må antages at petroleumsmotoren dermed havde udspillet sin rolle. El-motoren må på et tidspunkt være blevet solgt.

Mølledriften ophører
I 1946 kunne Karlebo Mølle ikke længere klare konkurrencen mod de store industrimøller, og den blev lukket og var dømt til nedrivning.
Men det fik førstelærer ved den nærliggende Karlebo Skole, Kristian Jakobsen, forhindret.
Samme år fik han stiftet ’Foreningen til Karlebo Mølles Bevarelse’, der købte møllen for 2.500 kr.
Foreningens formål var at få møllen fredet og istandsat.
Det første blev opnået i 1950, men det sidste magtede foreningen ikke, og igen blev der talt om nedrivning af møllen.
Møllegården var på dette tidspunkt ejet af direktør Holger Høiriis Schou fra Schous Fabrikker med tilhørende ’sæbehuse’.
Han overtog i 1951 møllen og fik den istandsat.

Karlebo Kommune køber møllen
Efter Holger Schous død i 1977 turde hans enke, billedhuggeren Helen Schou, ikke sidde med ansvaret for møllen og fik den i 1981 solgt til Karlebo Kommune.
I 1983-84 gennemgik møllen atter en større renovering, men desværre ikke så meget at den igen kunne køre.

Men det rådes der nu bod på, idet der igen i 2013 blev arbejdet på at istandsætte møllen, bl.a. udskiftes vingerne og vindrosen bringes til at fungere.
Den 9.juli 2013 fik møllevingerne igen sejl på, efter omkring 67 års stilstand.
I første omgang er målet at få vingerne til at køre, men på sigt håber vi også at få gang i møllens kværne, der har stået stille siden 1946.
Det meste af møllens inventar - kværne, sigter, gangtøj m.v. - er bevaret.

I dag er det Fredensborg Kommune, der ejer møllen.